Jeg lever i 2 verdener. Den ydre - facaden - er mit arbejde. Klubben. Mit sociale liv. Ejerforeningen.
Den indre er den anden verden. Den kun meget få for at se. Smerterne. Tvivlen. Stemmerne. Alle mine tanker. Mine egne forventninger. Mine egne håb.
De 2 verdener trækker mig i hver sin retning. De ødelægger mig. Eller er det kun den indre, der gør det...?
søndag den 22. april 2012
2 verdener
My Immortal
I'm so tired of being here
Suppressed by all my childish fears
And if you have to leave
I wish that you would just leave
'Cause your presence still lingers here
And it won't leave me alone
These wounds won't seem to heal
This pain is just too real
There's just too much that time cannot erase
When you cried I'd wipe away all of your tears
When you'd scream I'd fight away all of your fears
And I held your hand through all of these years
But you still have
All of me
You used to captivate me
By your resonating life
Now I'm bound by the life you've left behind
Your face it haunts
My once pleasant dreams
Your voice it chased away
All the sanity in me
I've tried so hard to tell myself that you're gone
But though you're still with me I've been alone all along
lørdag den 21. april 2012
Forpligtelser
Jeg lever kun på grund af de forpligtelser jeg har. Jeg lever fordi jeg ikke ønsker at skuffe folk omkring mig. Fordi jeg går i gang med ting, som jeg bliver nødt til at følge op på. Som for eksempel klubbladet og hjemmesiden. Nu har jeg sat nogle ting i gang, som jeg bliver nødt til at følge til dørs. Jeg kan ikke tillade mig at lade klubben stå tilbage med det, hvis ikke der er nogen til at tage over. Så hellere leve det liv jeg nu lever, så jeg kan hjælpe dem.
Jeg går ikke og venter på Døden, men jeg vil hilse den velkommen når den kommer.
onsdag den 18. april 2012
Skal jeg censurere mig selv?
Igen i aften er jeg - måske - gået over grænsen i forhold til hvad jeg deler med folk på Facebook. Der kom i hvert fald en kommentar omkring det. Og så melder spørgsmålet sig jo: bør jeg censurere mig selv? Bør jeg tænke over hvad jeg skriver på Facebook, da alle kan læse det (jeg har en offentlig profil). Eller kan jeg gemme mig bag, at folk jo bare kan lade være med at læse det? De har jo selv - i langt de fleste tilfælde - tilføjet mig som ven. Jeg er af den opfattelse, at jeg er som jeg er, og kan man ikke lide det, så er der jo ingen der tvinges til at have noget med mig at gøre. Jeg har i hvert fald ikke tænkt mig at ændre mig. Ikke mere end jeg i forvejen gør. Så til brokrøvene: accepter det eller fis af... ;-)
tirsdag den 17. april 2012
Det går godt.
Efter weekendens "eskapade" havde jeg mandag en sygedag. Jeg kan dog ikke kun give sprutten skylden for det; også pillerne har haft sin indvirkning. Jeg er genstartet på prednisolon 15 mg efter at have været helt nede på 5 mg. Og det kan godt mærkes. Overlægen ved ikke noget om det, men jeg hørte også fornyligt, at patienterne skal til at tage mere ansvar for deres behandling. Og det er så det jeg gør. Eller noget i den stil...
Men jeg kan mærke at humøret (sammen med appetitten) er blevet bedre. Der skal mere til at vælte min hverdag. Det faktum, at jeg har fået udbetalt efterlønspengene har selvfølgelig også hjulpet en del. Jeg har brugt godt 32.000 kroner på at indfri et Nordea lån, og i dag havde jeg besøg af en VVS-mand, der kom med et tilbud på at udskifte toilet og vask. Der sker lige pludselig noget i lejligheden og jeg får igen lyst til at gøre noget. Noget konstruktivt. Jeg vil have anskaffet mig et par bogreoler; computerbordet skal smides ud; der skal købes et par små borde til henholdsvis printeren og alle opladerne jeg har; måske et nyt sofabord? Et nyt køleskab og en kummefryser skal der nok også investeres i... Og så er jeg også begyndt at tænke mere på sommerferien. Jeg vil gerne have den arrangeret snarest muligt, så jeg ikke bruger alle pengene. Hvilket jeg jo godt kan være god til. Jeg brugte lige 450 kroner på 4 bøger ved boghandleren: 3 bøger af Jussi Adler-Olsen og 1 af Stephen King. King-bogen skulle dog lige bestilles hjem først. Men jeg har masser af tid. :-)
Og lige nu venter jeg bare på, at tiden skal gå, så jeg kan komme til generalforsamling i Liberal Alliance Fredericia. Og jeg kan mærke pillerne i kroppen... :-)
søndag den 15. april 2012
Fjols...
Jeg hader når jeg dummer mig. Og især fordi, det er fordi jeg er for utålmodig... Denne gang har det været med hjemmesiden. Jeg har flyttet JegErIkkeSur.dk over til en ny host. Og jeg gjorde det bare sådan lige. Og det er der jo sådan set ikke noget galt i. Men det har betydet, at jeg ikke har kunnet få hjemmesiden op og køre igen. I første omgang fordi jeg var blevet bannet fra siden (hvilket var helt min egen skyld) og i anden omgang fordi jeg ikke kan få indlæst backuppen (hvilket jeg da heldigvis har). Så jeg har spildt de sidste par timer (siden midnat) på at lave ingenting. Jeg er i hvert fald ikke kommet videre. Og selvom der nu nok ikke er nogen der savner siden (hvem skulle overhovedet bruge den?), så irriterer det mig stadigvæk. For hvorfor gør jeg det overhovedet? Det er jo kun for min egen skyld, og kan det så ikke være lige meget?
Jeg er fuld, og det er nok medvirkende til, at det kører rundt i hovedet på mig. Så nu må jeg prøve at se, om jeg kan få sovet lidt. Og forhåbentlig være lidt mere kvik i pæren senere...