onsdag den 9. februar 2011

Introduktion til Tanker fra hoften og JegErIkkeSur.dk

Hej og velkommen til mig lille blog. I dette første indlæg vil jeg prøve at forklare lidt om baggrunden for min hjemmeside og navnene for denne og for bloggen.

Hvis vi starter med hjemmesiden. I 2007 fik jeg nyt arbejde. I starten, da mine kolleger ikke kendte mig så godt, sagde de tit, at jeg burde smile lidt mere, og ikke se så sur ud. Når jeg er koncentreret kan jeg godt se lidt bister ud. Det er den måde jeg ser ud på :-) Da jeg så ville have fat i et dk-domæne til en hjemmeside - og ikke kunne få fat i villumsen.dk, da det allerede var optaget - besluttede jeg mig for, at domænet jegerikkesur.dk egentlig lød ret godt. Så det oprettede jeg juli 2007, og har kørt det siden med flere forskellige hjemmesider (mest phpBB og nu med Joomla, som skabeloner). Men mit problem har altid været, at jeg har svært ved at tiltrække folk. Måske også fordi, at jeg lægger mest arbejde i at opbygge hjemmesiden, og derefter har svært ved at holde interessen ved lige. Så derfor tænkte jeg, at det måske ville være en god ide med en blog der (forhåbentlig) bliver opdateret jævnligt med mine tanker og hvad der ellers rører sig i mit liv. Derfor oprettede jeg denne blog, som er kommet til at hedde Tanker fra hoften. I første omgang overvejede jeg at kalde den JegErIkkesur, for at have lidt sammenhæng med hjemmesiden. Men da jeg skulle oprette den en meget tidlig søndag morgen blev jeg enig med mig selv om at kalde den Tanker fra hoften. Lidt med tanke på udtrykket "at skyde fra hoften". Så nu må vi se, om det kan tiltrække flere mennesker, og om jeg evt. kan fastholde interessen selv :-)

Ingen kommentarer: