I dag tror jeg, at jeg har lært hvordan jeg skal tage nederlag. Jeg kan så bare håbe på, at jeg fremover kan klare det lige så godt uden pillerne. Eller være sikker på, at jeg skal fortsætte på pillerne og at der ikke bliver pillet (ha-ha) for meget ved dem. I hvert fald de antidepressive piller.
For jeg fik et nederlag i dag. Jeg havde måske nok lidt forventet det, men alligevel håbet på, at de andre ville kunne se fornuften i mit forslag. Også selvom det ville komme til at koste penge. Det drejer sig om mit forslag til ejerforeningen om dørtelefoner. I øjeblikket har vi døre der er låst mellem 18 og 6, og kun mulighed for at åbne dørene manuelt. Folk har faktisk ingen mulighed for at komme i kontakt med beboerne med mindre de ringer til dem inden for det tidsrum. Og det mener jeg er forkert. Men der er andre ting der skal ordnes, og det er ikke ligefrem en rig ejerforening. Så vi må affinde os med de vanskeligheder det medfører. Men jeg stiller blot forslaget igen til næste år. Og bliver ved indtil det bliver til noget. Så må jeg benytte mig af min store tålmodighed og stædighed. :-)
Ellers har det været en kanon weekend hvor jeg har fået brugt mig selv og forkælet mig selv. Det må jeg sq blive ved med. Så skal livet nok blive uudholdeligt. :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar