Jeg kæmper i øjeblikket. Ikke fordi det går dårligt, men tværtimod fordi det går godt. Det kan godt lyde underligt, og det er det måske også. Men mens det gik dårligt havde jeg en god undskyldning for ikke at kæmpe for livet. Jeg kunne sige til mig selv, at det snart ville være overstået, når det fortsatte på den måde. Men nu bliver jeg nødt til at tage i betragtning, at det måske ikke er overstået lige om lidt. At jeg måske skal overveje at kæmpe for mit liv. Og at jeg vil komme til at skulle gøre det i lang tid endnu. Og samtidig vil jeg ikke helt slippe tanken om, at det måske snart er ovre. At jeg snart kan slappe af.
Lige nu er jeg ikke helt klar over hvilken side af mig jeg ønsker skal vinde...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar