En storm på vej?

Jeg føler, at der er en storm på vej i mit liv. At alt det gode, som efterhånden er sket for mig i den seneste tid ikke kan blive ved. At der snart må komme den nedtur, som altid plejer at komme. Måske er det bare mit gamle jeg, der trods lykkepiller, binyrebarkhormon og generel lykke stikker sit grimme hoved frem. Eller måske er det fordi jeg føler mig forkert. Jeg føler mig totalt følelsesløs på trods af følelserne af glæde over, at det går så godt. Måske er det fordi jeg ikke er vant til at føle, at det hele føles forkert, når jeg nu endelig føler noget? Jeg ved ikke hvordan det hele hænger sammen. Jeg ved ikke hvad det hele ender med. Jeg ved bare, at jeg føler der er en storm på vej i mit liv...

Nedetid på hjemmesiden.

Jeg har fået nedenstående mail fra mit hosting center. Så ved jeg på forhånd hjemmesiden ikke virker. :-)

"Hej

Du modtager denne mail og information, da du har et domæne hos InterGate, som vil blive berørt af nedenstående ændring.

InterGate har valgt at flytte datacenter for at sikre vores kunder endnu bedre oppe tider og internet forbindelser til hjemmesider, mail, databaser osv.

Vi vil om morgen, lørdag den 2/7-2011 flytte servere og udstyr til nyt datacenter. Vi forventer, at dette vil tage nogle timer. Denne flytning vil betyde at hjemmeside, mails, databaser mv. vil være nede.

Vi vil hurtigst mulig få udstyret online igen lørdag og forsøge at minimere nedetiden til et absolut minimum.

Status og information kan ses på http://www.intergate.dk/content/support/driftstatus.htm

Vi beklager dette og de gener dette måtte medføre samt håber på din forståelse.

Med venlig hilsen InterGate

www.intergate.dk"

Mobil og penge...

Der er sket en hel del den seneste tid. Og langt de fleste af tingene er sket efter mit hoved. Om det så er godt eller skidt kommer jo nok an på øjnene der ser. Jeg har fået min nye mobil, og den gamle er klar til at blive solgt videre. Det tog dog lidt længere tid end beregnet at få den nye mobil, da Callme ikke havde helt styr på deres ordrer og leveringstider. Det havde 3 derimod. De formåede faktisk at have leveret den nye mobil og flyttet mit mobilnummer over til dem inden Callme fik sendt mobilen til mig. Til trods for, at jeg bestilte hos 3 to dage senere end hos Callme... Men jeg er rigtig glad for min nye mobil. Der er selvfølgelig ting man skal vænne sig til i forhold til den gamle (laderstikkets placering i siden i forhold til tidligere modellers i bunden undrer mig lidt), men jeg regner ikke med, at det er noget, som vil få mig til at fortryde købet. Men det vil tiden jo vise. :-)

En anden ting, der er "faldet på plads" er mine kreditlån. Jeg fik tilbud om at låne 40.000 kroner hos Nordea Finans. Men jeg nøjedes med at låne 30.000. For det var det jeg skyldte Danaktiv og Ekspres Bank. Jeg ved det lyder åndssvagt at låne penge for at betale gæld. Men jeg gjorde det af 2 årsager:

1. Ved at optage et nyt lån kunne jeg nedsætte den samlede ydelse med ca. 400 kroner om måneden. Selvfølgelig er jeg så oppe på at skylde penge igen i 5 år, men det tager jeg ikke så tungt.

2. (Og måske nok den vigtigste grund) Jeg gjorde det i trods overfor min bankrådgiver, fordi han ikke ville hjælpe mig med lånene, selvom det ville kunne give mig en lidt bedre økonomi, og - i mine øjne - dermed en mindre risiko for, at jeg skulle "falde i igen". Så nu må jeg se hvad han siger, når jeg fremlægger det nye budget for ham. Han bliver jo nok ikke ligefrem glad. Men hul i det. JEG har det bedre, og det tæller vel mere...?

Stadig træt...

Jeg har nu fået sovepiller (eller indslumringspiller, som lægen kalder dem), så jeg kan falde i søvn om aftenen. Og de virker. Måske lidt for godt. Men jeg er stadig utroligt træt, så jeg bliver mere og mere sikker på, at årsagen til trætheden ikke (kun) er den manglende søvn, men det faktum, at vi har ændret på hyppigheden af Vitaminindsprøjtninger. Før fik jeg indsprøjtninger hver 14. dag, men lægen mente det var overkill. En gang om måneden burde være nok, hvis ikke sjældnere. Så det skulle jeg prøve, og så samtidig holde øje med blodprøverne for at se, om det har indflydelse på mit helbred noget. Subjektivt vil jeg sige, at det har det, og jeg håber at blodprøverne på tirsdag (hvor jeg heldigvis også skal have vitaminindsprøjtning) vil vise det samme. Ellers må der sq være noget andet galt, og så skal det problem adresseres.

Problemet med trætheden giver mig også noget andet at tænke over. Jeg tager beslutninger i en tilstand hvor jeg engang imellem føler mig usikker på, om det er det rigtige jeg gør. Hjernen arbejder jo langt fra så hurtigt som den plejer, og ind imellem er jeg sq usikker på det der sker omkring mig og i mit hoved. De antidepressive piller har selvfølgelig også en indvirkning der. Jeg føler hele verden farer forbi mig, mens jeg bare sidder og kigger uinteresseret på. Der er ikke ret meget omkring mig der egentlig rager mig. Eller sådan føler jeg ihvertfald. Måske burde jeg nævne det for psykiateren når jeg ser ham næste gang? Hvis jeg husker det. Nu har jeg da ihvertfald en chance for at huske det...

Published with Blogger-droid v1.7.1

Træt

Jeg er træt. Nej, det dækker ikke helt. Jeg er totalt udmattet! Endnu en nat har jeg overhovedet ikke fået sovet. Og jeg kan føle på mig selv, at det er noget lort. Jeg bliver irriteret over småting, og jeg har svært ved at koncentrere mig om selv de mindste ting. Heldigvis har jeg en tid hos lægen på tirsdag, men lige nu føles det som meget langt væk. Jeg har ret svært ved at overskue det hele lige nu. Hvordan kommer jeg igennem dagen i morgen? Og mandag? Det slider på mig, men hvad kan jeg gøre? Jeg føler mig magtesløs. Jeg føler mig pisse rasende. Og udmattet. Uendeligt udmattet...

Published with Blogger-droid v1.7.1

Ikke alt er, som det burde være...

I dag burde være en af de dage hvor jeg gik ned med flaget. Men jeg gjorde det ikke. Der var optræk til det flere gange; der var mange ting, som gik mig imod. Men alligevel gik det ikke galt. Hvorfor? Jeg tror ikke der er noget let svar på det. Jeg tror ikke engang der er et rigtigt svar på det. Men jeg tror en af årsagerne var, at jeg var forberedt på det. At jeg forventede, at det ville gå stik modsat af hvad jeg ønskede. Og det gjorde det jo så. Bankrådgiveren ville stadig ikke røre kontraktlånene, selvom jeg spurgte om der kunne gøres noget der (og på trods af, at han sagde, at jeg jo ikke skyldte ret meget på lånene........). Han havde kun beregnet 2 forslag til realkreditlån, og dem kan vi først gøre noget ved i slutningen af juli måned. Men vi var enige om, at jeg godt kunne sidde i lejligheden (han har vel næsten ikke andet valg, når nu markedet er som det er), så det fik jeg meldt ud til Home. Så i aften tog jeg Til Salg-skiltet ned...

Da jeg kom hjem fra banken tænkte jeg, at jeg ville undersøge hvad det ville betyde, hvis jeg samlede alle tre kontraktlån i ét lån hos Ekspres bank. Jeg betaler pt. ca. 1200 om måneden og hvis jeg betalte 800 om måneden på et samlet beløb, ville det tage mig 63 måneder at være ude af det. Og 400 ekstra om måneden er jo også værd at tage med. Men Ekspres bank ville kun låne mig til de lån jeg har hos dem. Og så kan det jo være lidt lige meget.... Og som tingene står nu, så skal jeg leve for 1000 om ugen. Hvilket jeg godt kan gøre i en begrænset periode. Men nu har jeg gjort det i ca. halvandet år, og det har ikke været sjovt. Hvor meget længere kan jeg holde til det...?

Lige nu føler jeg mig faktisk rasende over, at jeg er endt her. Rasende på mig selv fordi jeg har ladet det komme hertil. Rasende på banken fordi de ikke vil hjælpe mig mere end de gør. Og rasende på alt det der går imod mig, uanset hvad det er. Hvor længe kan jeg holde til det inden jeg knækker igen?

Venteposition

Jeg er i venteposition. Jeg gør noget af det jeg burde være allerbedst til: nemlig at vente. Jeg venter på min fremtid. Jeg venter på at alle mine planer skal komme til mig, så jeg kan få det liv jeg er bestemt til at skulle have. Og en af planerne kommer i morgen. Eller rettere, senere i dag. Organisationen af min økonomi, så jeg kan begynde at bekymre mig om andre ting. Men jeg har lært en masse af at vente. Tingene kommer aldrig til at gå som jeg ønsker det. Så er alligevel lidt spændt på hvad Universet har til mig...