Så er jeg hjemme igen. Hjemme efter nogle uger rundt omkring. Og når jeg skriver hjemme, så tænker jeg ikke fysisk hjemme, men hjemme i den tilstand, der har været min skæbne i mange år, og som nu bliver mere og mere tydelig for mig. En tilstand, som jeg - uanset hvor meget jeg ønsker det - nok ikke nogensinde skal kunne forvente at undslippe fra. Uanset hvor i landet jeg flytter hen. En tilstand af modløshed og træthed. En tilstand hvor jeg intet orker. En tilstand, som gør, jeg ikke kommer nogen steder. Hverken fysisk eller psykisk. Hvor jeg bare lader stå til og ser hvor tiden fører mig hen. Hvor jeg ikke orker at kæmpe mod strømmen mod et bedre liv, men bare lader mig føre med strømmen som en død fisk. Denne tilstand kæmper imod al håb og det jeg har kæmpet for. Og den vinder over mig. Over mit liv. Hvordan skal man kunne kæmpe imod uden energi? Hvordan skal man kunne kæmpe imod uden håb?
Velkommen hjem...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar