Dagligdagen nærmer sig.

Så nærmer dagligdagen sig med hastige skridt. Det er næsten ikke til at forstå, at 14-dages ferie er ovre. Men okay, det har også været 14 gode dage. I hvert fald langt hen af vejen, og mere end jeg turde håbe på. Godt selskab og masser af medicin har jo nu nok også gjort sin del. Og derfor er det også lidt spændende at se hvad dagligdagen bringer med sig af udfordringer. Jeg kender nogle stykker af dem på forhånd: udtrapning af Prednison; nyt sygehus til overvågning af min sygdom; min økonomi. Og så mine mål for fremtiden. Jeg kender dem stadig ikke. Jeg ved stadig ikke hvad jeg vil med mit liv og hvorfor. Og det er sq en ret stor hurdle. For uden et mål for livet, så kan det engang imellem virke ret omsonst. Og så vil det være farligt at trappe ned på Cymbalta. For så er risikoen for tilbagefald der igen. Og selvom der er gået over 1½ år, så ligger tanken stadig og lurer lige under overfladen. Det vil den garanteret altid gøre i en eller anden forstand, men den skulle gerne begraves lidt dybere nede, så den ikke kommer så let op... Men tiden vil vise hvad der sker. Jeg kan ikke gøre andet end mit bedste og samtidig håbe på... Ja, det bedste. :-)

Ferie.

Halvanden uge er fløjet forbi mig. Halvanden uge, hvor jeg har nydt hovedparten af tiden. Der har været tidspunkter hvor de dårlige tanker er dukket op til overfladen, men de har været minimale. Og oftest om natten hvor jeg ikke har kunnet sove. Og skal jeg være helt ærlig, så glæder jeg mig nu lidt til at komme hjem. For uanset hvor hyggelig ferien har været, så har den også været hård. Jeg er ikke vant til at have mennesker omkring mig 24/7. Og da slet ikke en krudtugle som Alexander. Og det bestyrker mig jo bare endnu en gang i min beslutning om ikke at blive far. (Ikke fordi der er den ringeste chance for, at jeg nogensinde skulle blive det). Jeg er nu immervæk bedre som legeonkel end som far... Men nu skal jeg altså snart hjem og holde rigtig ferie efter en rigtig dejlig og hyggelig ferie. Det bliver nu skønt at komme hjem igen. :-)

Lort...

Der er ikke noget mere ydmygende end når man har et "uheld" mens man er i byen. Derhjemme kan man håndtere det uden at indblande andre, og uden at andre nødvendigvis behøver at få noget at vide om det. Men når man er ude blandt andre mennesker, så kan man ikke holde det hemmeligt på samme måde. Og det er ikke ens eget man ødelægger. Det gør ondt når den slags sker, og man får mindre lyst til at komme ud blandt andre. Man isolerer sig og bliver hjemme. Og man er flov. Så forbandet flov. Hvorfor skal det ske for mig? Det er fandeme noget lort...

Ferie.

Jeg går rastløst og venter på ferie. Og her er hvorfor jeg er rastløs:



Jeg går og venter på, at erstatningssagen kan blive kørt færdig, så jeg ikke har det som en ekstra stressfaktor. Men den venter på, at lånetilbuddet bliver endeligt færdiggjort, så jeg ved hvor stort erstatningskravet skal være...



Jeg går og venter på, at økonomien kan falde på plads, så jeg kan koncentrere mig mere om mit helbred. Og selv om lånetilbuddet er skrevet under, så venter det nu på, at min bankrådgiver kommer fra ferie...

Jeg går og venter på, at jeg kan få skiftet sygehus, så jeg kan få en læge, der overholder de aftaler vi lever. Men jeg bliver nødt til at vente til min læge kommer fra ferie...

Jeg går og venter på, at jeg kan komme på ferie, så er kan få styr på tingene ovenfor. Men lige nu må jeg vente indtil jeg er færdig med at arbejde.... ;-)

Had og kærlighed.

I øjeblikket har jeg et had/kærlighedsforhold til mit liv. Jeg elsker mit liv om dagen når jeg kan planlægge den ting jeg vil gøre med og i mit liv. Jeg elsker når jeg kan føle inspirationen kommer op i mig til nye ideer. Jeg elsker at blive vækket af solsorten på genboens tag, der synger som gælder det livet. Jeg elsker solens stråler og den måde de giver mig overskud i dagligdagen. Jeg elsker at sidde og kigge ud over bæltet og se bølgerne slå ind mod stranden. Jeg elsker at se og høre glade mennesker omkring mig. Jeg elsker at gøre folk glade. Jeg elsker livet...

Men jeg hader når mine tanker om natten søger ud og ikke vil unde min hjerne søvn. Jeg hader når mine planer bliver ødelagt af mit helbred, som aldrig er godt nok. Og hvis det er, så må vi lige ændre noget. Jeg hader at svede hver gang jeg tænker på at bevæge mig. Jeg hader at skulle smide mig i stolen når jeg kommer hjem? Sjaskvåd og med pletter for øjnene? Jeg hader at jeg ikke kan planlægge noget uden at skulle frygte, at det - igen - bliver aflyst. Jeg hader de beslutninger (eller mangel på samme), der har ført mig hertil? Og jeg elsker at være her....

Min økonomi...

Wham! Så ramte det mig igen. Den seneste tid har jeg været utrolig i så godt humør, at det gjorde ondt at falde igen. Og endda ikke så langt, som jeg tidligere har gjort. Og årsagen? Noget så kedeligt som penge. Min økonomi er simpelthen ikke ordentligt på plads endnu, og jeg kan allerede nu se at jeg har brugt/kommer til at bruge for mange penge. Eller rettere, at jeg ikke får så fri en ferie, som jeg havde håbet på. Og så får jeg endda nogle af de penge Danni skylder mig. Måske ikke helt så mange som jeg havde håbet på, men jeg kan jo bare lære at få styr på aftalerne inden forventer for meget. Og spiseturerne har nok også været lige rigelige nok de seneste uger. Men det er jo så hyggeligt... Det kan godt være, at penge ikke gør en lykkelig, men manglede penge kan altså gøre en ulykkelig...

Tanker...

Tankerne kører rundt i hovedet på mig. Jeg har uforløste frustrationer til at køre rundt i kroppen på mig, og jeg ved ikke hvordan jeg skal komme af med dem... Jeg har tanker til at køre rundt - forbudte tanker - utilgivelige tanker - og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ved dem. Jeg tør knap nok lade dem få liv. De bør kun findes i mit hoved og ikke andre steder, men der er risiko for, at de helt overtager hele min hverdag. Fordi de roder rundt derinde og forhindrer min søcn. Forhindrer, at jeg tænker klart. Forhindrer mit liv i at blive bedre og ikke dårligere. Forhindrer mig. Hvad gør man med den slags tanker? Hvad gør man for at slippe fri???

En blandet dag.

Det har været en god og en dårlig dag i dag. For det første har jeg været utrolig træt fordi jeg (stadig) har problemer med mit søvnmønster. Jeg faldt sent i søvb, og jeg skulle tidligt op. Jeg havde aftalt at jeg skulle med Laura, Ida og Danni en tur over grænsen. Og det blev da også til en okay tur. Jeg havde det dog meget dårligt på vej derned af. Jeg tror det var en kombination af træthed, piller og køresyge. Og det er sq lidt noget skidt hvis jeg skal til at døje med det nu. Det lover jo ikke godt for ferien... Men ellers var turen helt okay. Vi fik handlet ind og spiste på Burger King på vej hjemad. Angus XT er faktisk en ret god burger... Resten af dagen har jeg brugt på absolut ingenting. Jeg undrer mig stadig over mit ekstremt lave energi niveau. For ifølge lægen (den praktiserende) er mine levertal blevet bedre. Så hvad er så årsagen??