Jeg er ikke længere mig... Det kan lyde underligt, men er desværre sandt. Jeg er ikke længere den person, som jeg var for 2 år siden. Det er der jo som sådan ikke noget underligt i, da vi alle (forhåbentlig) udvikler os. Men jeg føler det som et problem, når alle omkring mig er faldet lidt tilbage i den tro, at jeg stadig er den samme. For det er jeg ikke. Jeg kan ikke huske så godt som jeg kunne dengang. Jeg har sværere ved at lære nyt. Og desværre skjuler jeg det for omverdenen, så de stadig tror jeg kan det samme. Og det værste af det hele er nok, at jeg bilder folk (og mig selv?) ind, at jeg stadig kan. Og min maske er begyndt at indfinde sig igen. Jeg lukker ikke folk ind. Og jeg åbner mig ikke op for folk. Hvad skal det nytte? Det hjælper jo ikke alligevel...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar