onsdag den 15. februar 2012

This user will selfdestruct in...

Så ringede han endelig. Fjolset. Jeg ved godt, at der er stor travlhed inden for psykiatrien, og hvis det er akut, så kan jeg altid kontakte psykiatrisk skadestue. Men helt ærlig. Jeg lagde en besked til ham i mandags... Havde han ikke ringet i dag havde jeg kontaktet dem i morgen og aflyst den tid jeg har på tirsdag. Men nu fik jeg talt med ham, og jeg fik udskrevet Mirtazapin. Så må jeg håbe, at det hjælper mig.


Apropos overskriften, så tror jeg at jeg har en selvdestruktiv side, som ofte stikker hovedet frem. Og den har været ret dominerende i den seneste tid. Jeg har bare haft lyst til at få det hele stoppet. Stoppe alle de ting, der hjælper mig. Alt hvad der er godt for mig. Jeg har egentlig ikke lyst til at leve, men i mangel af bedre, så gør jeg det fordi jeg endnu ikke er nået til det punkt hvor jeg ønsker at dø. Så nedtællingen er ikke sat i gang endnu (i hvert fald ikke den nedtælling, hvor man kender tallene)...


Ingen kommentarer: