lørdag den 24. marts 2012
Kan ikke helt finde ud af det....
Det har sq været en underlig dag. Jeg var ret bombet efter i går aftes (spisning på ny restaurant i byen og begik den dumhed at tage en cider før jeg gik i seng), men stod alligevel op ved 9-tiden. Der var ret diset, men måtte alligevel ned i byen og handle, så jeg havde noget at spise og drikke. Og ikke mindst at tørre røven i. Smed mig på sofaen, da jeg kom hjem og så begyndte solen så småt at bryde gennem diset. Men jeg orkede simpelthen ikke at gå ud. Så jeg blev på sofaen og sov lidt ind imellem indtil sent på eftermiddagen. Så gik jeg i gang med at lave klubbladet. Jeg kunne simpelthen ikke tage mig sammen til at lave andet. Jeg orkede ingenting og følte mig i kulkælderen på trods af det gode solskinsvejr. Hvorfor? Jeg ved det ikke helt. Jeg har en fornemmelse, men jeg ved sq ikke... Men det meste af aftenen er gået med at lave bladet færdigt og sende det til resten af bestyrelsen. Og jeg er rimeligt tilfreds med resultatet. Men jeg er ikke helt tilfreds med min reaktion i dag. Jeg ved godt, at der kan komme den slags dage. Men for pokker da ikke på en dejlig solskinsdag, som i dag! Jeg burde jo have masser af energi. Og være i godt humør. Men der er sq så meget jeg burde....
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar