Se det summer...

Mit hoved summer af tanker. Min hjerne vil slet ikke sove, selvom min krop mener det er på tide.

Jeg har haft en rigtig god weekend sammen med nogle dejlige venner. Og jeg tror min hjerne stadig prøver at absorbere alle indtrykkene. Den er ikke vant til så meget på så kort tid. Det har den i hvert fald ikke været længe. Så nu håber jeg den snart falder lidt til ro, så jeg kan få sovet. Jeg har nemlig indkaldt chefen og min nærmeste kollega til møde i morgen. Jeg bliver nødt til at fortælle dem, at de bliver nødt til at skrue deres forventninger til mig ned. Jeg kan mærke det efter heldagsmødet i fredags, at de ikke skal forvente det samme af mig, som de kunne forvente i det sidste projekt jeg var med i. Min hjerne er langsommere og jeg husker langt fra så godt. Og så bliver jeg nødt til at fortælle dem om min psykiske tilstand. At det langt fra går så godt som man kunne ønske. Så må jeg se hvordan de håndterer det...