lørdag den 28. januar 2012

En overraskende afsløring...

Jeg har en afsløring. Faktisk en ret overraskende afsløring. Jeg er ikke ufejlbarlig! Det er måske ikke så overraskende en afsløring i sig selv. Det overraskende er nu nok, at jeg efterhånden er begyndt at erkende det. Jeg har lavet mange fejl i mit liv indtil nu, og jeg vil med garanti lave mange flere i de kommende år. Men det at erkende, at man kan lave fejl, er vel et skridt i den rigtige retning? Et skridt i retning af at lave færre fejl, og måske samtidig prøve at gøre op med de fejl man har lavet indtil nu? Jeg gør mig ingen illusioner om, at det her ændrer mit liv fra den ene dag til den anden. Men det er endnu et lille skridt frem mod et liv jeg synes om. Et blandt mange små skridt. :-)


Ingen kommentarer: