Jeg tænker meget på Døden i øjeblikket. Selvfølgelig tænker jeg også på Livet, men jeg tænker mest på Døden. Jeg tænker på, om det virkelig ville være så slemt at dø. Om det ikke bare ville være som at sove uden drømmene. Og så selvfølgelig, at det ville være for evigt. Men uden alle smerterne. Uden problemerne. Uden følelserne. Og hvorfor gør jeg så ikke noget ved det? Jeg har jo forsøgt før. Jeg tror det måske er fordi jeg er bange. Ikke for Døden. Den vil være en befrielse. Men jeg er bange for at træde ved siden af. Jeg kører på autopilot, og lader tingene ske af sig selv. Uden at stå imod. Uden at vide hvad jeg vil. Derfor føles Døden som et rigtigt godt alternativ...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar