Lige så god i går var, lige så elendig har i dag været. Heldigvis har det "kun" været på grund af det fysiske helbred, men alligevel lidt træls. Og måske endnu mere træls fordi jeg tror det har været min egen skyld. Jeg lytter ikke nok min krop, og jeg fortsætter bare som jeg plejer. Jeg spiser, som jeg plejer. Og det må jeg nok efterhånden snart erkende ikke er det bedste for min krop. Men det kræver viljestyrke. Og det er ikke ligefrem det jeg har mest af. Så hvad pokker skal jeg gøre? For andre kan ikke pådutte mig det. Så slår jeg bremsen i, for andre skal ikke fortælle mig hvordan jeg skal leve og hvad der er bedst for mig... Det er sq ikke nemt at være mig. Og det er sq heller ikke nemt at være min ven. :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar