søndag den 8. januar 2012

Maven og psyken.

Det går (igen) den forkerte vej med maven. Jeg døjer med kvalme og mavepine. Jeg har en fornemmelse af, at det er fordi jeg (igen) er gået ned i dosis på binyrebarkhormon. Jeg kan selvfølgelig godt forstå, at lægen gerne vil have mig ud af medicinen (en bivirkning ved langvarigt brug er knogleskørhed), men når det går sådan her hver gang, så bliver jeg lidt træt af det. Også fordi det har indvirkning på mit humør. Lægen har godt nok foreslået et alternativ til at fortsætte med pillerne: skum med binyrebarkhormon, der skal indsprøjtes lokalt. Og det kan jeg simpelthen ikke. Meget kan man få mig til, men ikke det. Når jeg har været til undersøgelser hvor jeg har skullet være udrenset, har jeg heller ikke kunne tage det klyx der følger med. Og det her skulle jeg så tage flere gange om dagen... Nej tak. Det kan jeg simpelthen ikke. Så vil jeg altså hellere løbe risikoen med knogleskørheden...


Ingen kommentarer: