Jeg tror jeg har fundet frem til en hemmelighed omkring mig selv. Noget jeg måske inderst inde har vidst i lang tid ikke har villet erkende. Måske fordi jeg er bange for det?
Jeg tror på, at jeg er 2 personer (ikke lige som Stephen King/Richard Bachman), der efterhånden er begyndt at kæmpe om herredømmet. Det har de ikke gjort hele tiden, men de er begyndt på det de senere år.
Der er den offentlige Tommy. Ham, som alle kender, som den hjælpsomme, optimistiske person, som i langt de fleste tilfælde altid er glad. Det er ham, der altid har været der og ham der nu så småt er ved at miste kontrollen.
Den anden er den Hemmelige Tommy. Ham, som ingen endnu har set. Ham, der er såret, vred, negativ og generelt bare er totalt umulig at have med at gøre. Han prøver på at overbevise den første Tommy om, hvor dårligt livet er. Hvordan ingen på nogen måde interesserer sig for hvordan jeg har det. Som ser det allerværste i enhver situation. Som prøver på at få den første til at skade sig selv og dermed skaber selvopfyldende profetier.
Men han viser sig aldrig for andre. Han er mest til stede når der er stille. Når alle andre er væk. Og den første tror efterhånden på det. Når de selvopfyldende profetier igen og igen går i opfyldelse er det jo næsten svært andet. Og når det så går godt nogle gange, så skal den anden nok komme frem med sin dårlige indflydelse og vibrationer. Og så går det på et eller andet tidspunkt galt igen. Og så hoverer den anden endnu engang...
Så nu skal jeg "bare" have fundet ud af hvordan jeg kommer den anden til livs. Uden at det går ud over den første...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar