En forårsdag i Fredericia

Det er egentlig utroligt hvor forskelligt folk klæder sig på, på en forårsdag som i dag. Efter et hurtigt smut nede og handle, har jeg næsten set alle afskygninger: folk i shorts og t-shirts dominerede - selvfølgelig - gadebilledet (jeg var ikke en af dem); folk i t-shirts og lange bukser var der også en hel del af (inkl. undertegnede) og så var der jo ekstremerne: folk i jakker og lange bukser (hvordan kan de holde det ud) og en enkelt mand (desværre) med bar overkrop. Han havde dog problemer med en af følgende ting:

- solstik
- væskeunderskud
- væskeoverskud
- forstyrrelser på balancenerven.

Jeg tror mest det var nummer 3 for han havde ret svært ved at undgå muren på det hus han gik ved...

Og så er det man begynder at tænke over (jeg gør ihvertfald) det liv man har. For man skal vel egentlig være glad for, at man ikke har de problemer så tidligt på dagen? For han lignende jo grangiveligt en en fuldtidsdranker. Og er det et liv der er værd at leve? Vi andre vil jo garanteret helt klart sige nej. Men hvordan ville han selv se på det? Er det måske helt præcist lige det liv han ønsker? Et liv, hvor han kan glemme alle problemerne omkring sig? Det er jo vores egen mening om vores liv der tæller og ikke alle andres. Hvis jeg ønsker at leve et kort liv med mange gode dage i stedet for et langt liv med meget få gode dage, hvem kan så forhindre mig i det? Hvem har RET til det?

Det var lige lidt at tænke over på sådan en dejlig forårsdag i Fredericia. :-)