mandag den 22. august 2011

Hvilken virkelighed?

Den seneste tid har jeg mere og mere følt, at jeg ikke hører til her. Med et ret clicheagtigt udtryk (taget fra amerikanske gyserfilm) føler jeg, at jeg går på grænsen mellem denne virkelighed og den virkelighed jeg mener burde have været; med andre ord føler jeg, at jeg går på grænsen mellem de levendes og dødes verden (jeg skrev jo, at det var clicheagtigt). Jeg går rundt som en søvngænger. Jeg kan huske mindre og mindre, og min koncentration bliver værre og værre. Det hænger selvfølgelig til dels sammen med mine søvnproblemer (manglende søvn hjælper IKKE på koncentrationen), men jeg tror der er mere i det. Jeg kan bare ikke få øje på hvad. Udover den med grænsen mellem de levende og døde. Forholdsvis kort efter selvmordsforsøget havde jeg faktisk - visioner lyder forkert - men jeg havde tidspunkter hvor jeg følte, at jeg balancerede mellem de to verdener. At jeg havde kontakt. At jeg havde fået et formål, og at jeg nu skulle udføre det. Hvad det formål så skulle være har jeg desværre ikke den ringeste anelse om. Og nu føles det mere og mere som om jeg bare befinder mig på den forkerte side af et hegn, og at det nu kun drejer sig om at finde hullet igennem hegnet. Nogle dage ønsker jeg ikke at finde, og andre dage... Nå ja, det er vel ikke så svært at gætte sig til... Og den sidste mulighed vinder mere og mere indpas i min hverdag...


Ingen kommentarer: