Så kom dagen hvor jeg måtte erkende, at der skal ske noget på den ene eller anden måde. Jeg var på arbejde i dag, men jeg kunne godt mærke, at det var dumt. Fysisk er jeg helt nede og vende og det er slet ikke bedre psykisk. Så i morgen kontakter jeg psykiateren, og så må jeg se hvad han siger. Lige nu har jeg bare svært ved at se en løsning på det. For det går jo egentlig ret godt for mig. Og alligevel er tankerne helt i kulkælderen... Hvordan vil det så ikke være når det begynder at gå imod mig igen?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar