onsdag den 17. august 2011

Virkelig...

Jeg skal passe på. Jeg kan mærke det. Jeg bliver nemt "ramt" i øjeblikket. En tilfældig kommentar kan få mig til at tvivle på det hele. Få mig til at bryde sammen. Reagere fuldstændig irrationelt. Og det endda fra folk jeg ikke kender eller nogensinde vil komme til at kende... Jeg har - i samråd med psykiateren - nedsat dosis på min antidepressiv medicin. Så jeg har været opmærksom på, at det nok kunne komme. Men det gjorde nu ikke chocket mindre, da det så kom. Jeg har nok bare været bedre til at håndtere det efter. Det er i hvert fald hvad jeg siger til mig selv. Hvor vidt det så passer kan jeg jo så ikke lige sige. Men jeg håber... Jeg har dog stadigvæk en følelse af, at jeg render rundt i en drøm og at jeg kan vågne op hvornår det skal være. Det er ikke en særlig fed fornemmelse, for jeg aner jo ikke, om det der foregår omkring mig er drøm eller virkelighed. Og hvis det kun er en drøm, er alt det her så ikke bare spildtid? Og hvis det er virkelighed hvordan får jeg så rettet op på det, så det føles virkeligt? For hvis virkeligheden ikke føles virkelig...?


Ingen kommentarer: