Jeg tror, at jeg har været så heldig at redde mig en maveinfluenza... Min mave rumler og larmer, men der kommer ikke noget ud af det. Hvilket egentlig giver sig selv, da det er ret begrænset hvad jeg har spist de seneste døgn. I hvert fald af almindelig mad. Men det fik jeg her til aften, og alligevel kom der ikke så meget ud af det. Altså ud over en forfærdelig rumlen. Og det er altså ret belastende at sætte sig ud på lokummet, og det eneste man kan få ud af det, er en lille fornærmet fims, der lød som om, den egentlig havde det bedre hvor den kom fra. Hvilket den garanteret også havde... Men trætheden og ømheden i kroppen fortsætter, og det får mig til at tro, at det kan være en slags maveinfluenza jeg har reddet mig. Hvilket jo heller ikke er så mærkeligt eftersom kroppens immunforsvar selv skal forsøge at klare ærterne nu. Jeg tager stadig binyrebarkhormon, men ikke i så store doser som før. Og når jeg så trapper antidepressiv ned også, så bliver kroppen jo sat på (over)arbejde... Og det er den jo ikke vant til... Men nu må vi se hvad der sker. Om jeg får sovet nok til at komme på arbejde i morgen. Ellers må sovepillerne i brug igen...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar