Nætterne er de værste. Det er der min mave skaber sig mest. Det er der hvor jeg løber mest på toilettet, og det er der det generer mest når først jeg er færdig. Eller det vil sige, det passer ikke helt. For det er ikke nætterne som sådan, men snarere fra jeg lægger mig ind i sengen til jeg falder i søvn sidste gang. Og det tager tit lang tid. I aften gik jeg f.eks. i seng ved midnatstid og klokken er nu kvart over tre. Og i dag kan jeg tage det stille og roligt, for jeg skal ikke nå noget i morgen. Men ingen overmorgen skulle jeg jo gerne på arbejde. Og så vil jeg højest sandsynligt stresse over, at jeg ikke kan falde i søvn. Og så bliver det først problematisk at falde i søvn. For når først både hoved og røv modarbejder resten af kroppen, så kan jeg lige så godt opgive på forhånd... Og det vil jeg jo helst ikke. Jeg vil jo gerne kunne føre et nogenlunde normalt liv. Hvilket sq er ret svært med de unormale omstændigheder jeg lever under. Hvordan pokker skal jeg nogensinde få det til at hænge sammen? Jeg har efterhånden svært ved at se hvordan. Jeg ved godt, at jeg lige nu rammer en bakkedal. Det håber jeg ihvertfald det er. For det skulle jo gerne blive bedre. Ikke?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar