Jeg synes den seneste tid er gået meget hurtig. Jeg kan ikke helt forstå, at vi nu går ind i sommermånederne. Jeg synes faktisk ikke det er så længe siden vi sidst havde sommer, og jeg var i hallen flere gange om ugen. Men især de sidste par uger er fløjet afsted. Ikke nødvendigvis fordi jeg har haft travlt (synes faktisk ikke jeg har udrettet ret meget), men måske mere fordi tiden simpelthen bare er forsvundet ud mellem hænderne på mig... Og jeg tror jeg kender den største årsag til det. Medicinen. Cymbalta'en (som jeg nu er helt oppe på 90 mg om dagen) gør, at jeg ikke tænker så meget (hvilket i mit tilfælde er en forbandet god ting). Men fordi jeg ikke tænker så meget, så føler jeg nærmest, at jeg stener mig gennem tilværelsen. Jeg kan bruge en hel dag på bare at zappe rundt mellem de serier jeg har set 100 gange før. Og når dagen er gået, så kan jeg ikke sige med hvad. Og udover at det ikke fører mig nogen steder hen i forhold til hvad jeg skal med mit liv, så irriterer det mig, at jeg spilder tiden på den måde. For det ER spild. Det fører mig jo kun tættere og tættere på afslutningen. Uden egentlig at have noget konstruktivt med ud af den periode... Jeg bør vel egentlig bare tage det som en tænkeperiode, hvor jeg prøver at finde ud af hvad der skal ske. Men det er det jo ikke engang. Det er bare... Jeg føler mig sq lidt som en grøntsag. Det er meget begrænset hvad der foregår i mit hoved, og jeg føler slet ikke jeg er tilstede i de ting jeg foretager mig... Jeg ved jo godt medicinen er der for at begrænse mine dårlige perioder, men det her føles helt forkert... Og udover de manglende tanker, så døjer jeg også med søvnen. Jeg har meget svært ved at falde i søvn, næsten uanset hvor træt jeg er, og når jeg endelig falder i søvn vågner jeg næsten altid op bagefter, som om verdenen er en ond drøm... Det er ikke den helt rigtige måde at forklare det på, men det er det tætteste jeg kan komme på at forklare det... Det er som verdenen er forkert, og jeg aner ikke hvordan jeg får den gjort rigtig igen... Det kunne egentlig godt være, at jeg skulle prøve at kontakte lægen, for det her er vist ikke godt...
Fik forresten ros for (sådan opfattede jeg det ihvertfald), at jeg var så åben omkring mine problemer af bankrådgiveren hos Middelfart Sparekasse. Jeg håber det så vil have positiv indvirkning på bankens beslutning omkring mig som ny kunde. :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar