Jeg tror efterhånden, at jeg er ved at blive gammel. Sådan føler jeg ihvertfald i forhold til hvordan folk opdrager deres børn. Eller måske rettere mangel på samme. Jeg kunne mærke det gik mig på i dag, da jeg var ude og handle. En far med 2 børn, der vel har været en 6-7 år trickede ihvertfald tankerne. Ikke nok med, at de overhovedet ikke havde respekt for folk omkring sig, så havde de også fået lov til at tage deres løbehjul med ind i butikken. Og senere, da jeg så dem på vej hjemad kørte faren på sin cykel på fortovet, mens børnene kørte på kryds og tværs med deres løbehjul... Og det fik mig til at tænke på hvordan JEG blev opdraget. Havde jeg formastet mig til at gøre noget som helst af det de børn gjorde, så var der sq faldet brænde ned... Og selvom der måske nok har været en snert af frygt i det, så har der samtidig været en respekt i det samtidig med. Og den respekt, hensyntagen og opdragelse synes jeg mangler i dagens samfund. Og det gælder for mange børn, såvel som for unge. Hvordan kan det være, at vi accepterer det? Jeg siger ikke, at kadaver disciplinen og retten til at slå sine børn skal tilbage. Overhovedet ikke. Men hvordan sikrer vi os så, de kommende generationer lærer at vise respekt overfor hinanden. Hvordan giver vi børn en ordentlig opdragelse hvor de viser hensyn? Jeg synes det mangler. Jeg har ikke løsningen på det, men jeg synes det er et ret vigtigt område at kigge på, før Danmark kommer til at bestå af 5 millioner mennesker, der aldrig tager hensyn til andre end sig selv....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar