søndag den 12. juni 2011

Nat?

Igen bliver jeg nødt til at komme med en ADVARSEL om ANSTØDELIGT SPROGBRUG, UBEHAGELIG LÆSNING og DÅRLIG STEMNING!! Så er du advaret. :-)

Endnu en nat uden søvn. Endnu en morgen hvor jeg føler, at jeg balancerer på kanten. Alle normale rutiner forsvinder, som dug for solen (eller som nattens mørke for solen). Jeg har ingen energi eller overskud til at gøre noget som helst af alt det jeg burde gøre. Og alligevel kan jeg ikke sove. En del af det skyldes røvhullet. Eller rettere området omkring. Det klør. Som ind i helvedet. Jeg har godt nok fået noget bedøvende creme til at smøre i, og det virker også til dels. Men når jeg så samtidig føler jeg skal skide lige så snart jeg lægger mig, så er det jo lige før jeg får smurt mig selv så meget med den bedøvende creme, at det er utroligt, at ballerne ikke hænger nede omkring fødderne på mig... Det er ikke holdbart det her, men hvad skal man gøre? Det er som at vælge mellem pest eller kolera. Jeg kan vælge mellem et røvhul der klør ekstremt meget, eller et ustabilt psykisk helbred. HVIS det vel og mærke er som jeg tror, at det er den øgede Prednison dosis der gør, at afføringen er blevet mere formet og derfor har denne uønskede effekt på mit røvhul... Hvorfor kan det ikke bare være enten helt godt eller helt skidt? Det ville i det mindste være til at holde ud. Også selvom det skulle være det dårlige jeg skulle igennem. Det hele er altså betydeligt nemmere at håndtere når man ligger på sygehuset på kanten. Så har man i det mindste noget at kæmpe for. Jeg kan ikke se hvad jeg skal kæmpe for nu. Lidt mindre kløen? Tyndskid? Søvn? Jeg er godt træt af det her. På en eller anden måde ville jeg ønske, at de ville indlægge mig, og ikke lukke mig ud før der er ro på kroppen. Men jeg ved også godt, at det aldrig vil ske. Jeg tager mig selv i at længes tilbage til dengang i 1993 hvor det eneste der optog mig var om jeg mon nogensinde ville blive udskrevet. Hvor dagligdagen bestod af væskeskemaer, morfinindsprøjtninger, tarmundersøgelser, mad og søvn... Det var sq enklere tider...

Ingen kommentarer: